VOLAPYK! OM PERSONDATA
Hos VOLAPYK er vi optaget af den gode oplevelse lige fra det øjeblik, vi har vores første møde til vi afslutter et samarbejde. Som en del af vores samarbejde forsikrer vi dig om, at vi beskytter og respekterer dit privatliv og behandler alle dine persondata med omhu.
Vi opretholder følgende principper, når vi behandler dine persondata:
- 1. Vi indsamler og lagrer data til disse hovedformål:
a. Behandling og levering af ydelse i forbindelse med vores samarbejde
b. En god kundeoplevelse
c. Cases i forbindelse med marketing
d. Lovmæssige krav
2. Vi indsamler kun data, som vi skal bruge til ovennævnte formål
3. Vi sletter dine persondata, når vi ikke længere har brug for dem
4. Vi sælger ikke dine data
5. Vi opbevarer dine data sikkert
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan og hvorfor vi indsamler og lagrer dine persondata – og hvad vi gør med dem.
Du kan også læse om, hvordan du kan udøve dine rettigheder som dataemne hos os, f.eks. få adgang til dine data.
INDSAMLING OG ANVENDELSE AF DINE PERSONDATA
Samarbejde
Vi skal bruge nogle vigtige informationer fra dig, når vi indgår i et samarbejde. Når du afgiver en ordre hos os, giver du os dit navn, din adresse, din e-mail, dit telefonnummer og dine betalingsoplysninger. Dette bliver gemt i vores økonomisystem som vi har en aftale med udbyder om.
God kundeoplevelse
Vi bestræber os konstant på at give dig den allerbedste kundeoplevelse, når vi har indgået et samarbejde, og når du første gang stifter bekendtskab med os, eksempelvis på vores hjemmeside. Det gør vi på forskellige måder, men en vigtig del af det er at kunne spore, hvordan du browser vores hjemmeside. Det gør vi ved hjælp af cookies. Du kan læse om cookies her (link)
MARKETING
Vi bruger vores samarbejde til at skabe mere relevante marketingaktiviteter for os. Vi samler på gode oplevelser med vores kunder, og deler som sådan gode historier, uden at gå i detaljer, der giver oplysninger om din forretning eller dig som person. Det handler om processen i vores samarbejde og det ønskede resultat for jer. Det vil sige, at der er ingen personfølsomme oplysninger med i vores marketing.
LOVMÆSSIGE KRAV
Foruden den ovennævnte behandling af dine personoplysninger anvender og opbevarer vi dine persondata for at overholde de lovmæssige krav, f.eks. bogføringsregler.
RETSGRUNDLAG FOR INDSAMLING OG ANVENDELSE AF DINE PERSONDATA
Vi indsamler og anvender dine persondata på følgende retsgrundlag:
1. Vores opfyldelse af en kontrakt
– Opfyldelse af din ordre ifm. vores samarbejde
2. Vores legitime interesse
– Kundeservice
– Forbedring af din brugeroplevelse
3. Vores retslige forpligtelser
– Lovmæssige krav
BEHANDLING AF OPLYSNINGER UDEN FOR EU
Ved disse partnere kan dine oplysninger blive behandlet eller opbevaret uden for EU:
• Google, USA (dataoverførslen beskyttes af certificering under EU’s og USA’s værn om privatlivets fred)
• Salesforce, USA (dataoverførslen beskyttes af certificering under EU’s og USA’s værn om privatlivets fred og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser).
COOKIES
Hvad er cookies?
En cookie er en lille tekstfil, som lagres på din computers harddisk, smartphone eller andet IT-udstyr. Den gør, at din computer/IP-adresse kan genkendes, og at informationer kan indsamles om de sider, som du besøger, og funktioner, som du implementerer.
Første gang du besøger vores hjemmeside, ser du et banner øverst med et statement om vores brug af cookies. Hvis du ikke vil have, at vi bruger cookies overhovedet, skal du deaktivere cookies i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, kan der være services og funktioner, som du ikke kan bruge, da de kræver cookies for at huske de valg, som du træffer.
Da cookies ikke gemmes i vores systemer, kan vi ikke hente eller slette cookies, som du har oprettet ved at besøge vores hjemmeside. Du kan dog selv slette alle cookies, som er anbragt på din computer af Volapyk! og undgå nye.
Sådan slettes og undgås cookies
Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger at deaktivere lagring af cookies i din browser, kan vi ikke give dig den bedst mulige brugeroplevelse på vores hjemmeside.
Internet Explorer
Sådan fjernes eksisterende cookies:
Klik på ‘Funktioner’ i kommandolinjen længst mod højre / ‘Sikkerhed’ / ‘Slet browserdata’ / sæt derefter flueben ud for ‘Bevar data om favoritwebsteder’ og ‘Cookies’ / ‘Slet’ / ‘OK’.
Sådan undgås lagring af cookies fremover:
Klik på ‘Funktioner’ i kommandolinjen længst mod højre / ‘Internetindstillinger’ / ‘Sikkerhed’ / under ‘InPrivate’ sættes flueben ud for ‘Hent ikke data til brug af InPrivate-filtrering’ / ‘OK’.
Mozilla Firefox
Sådan fjernes eksisterende cookies:
Klik på værktøjsikonet i menulinjen / ‘Indstillinger’ / ‘Privatliv og sikkerhed’ / ‘Fjern individuelle cookies’ / ‘Fjern alle cookies’.
Sådan undgås lagring af cookies fremover:
Klik på værktøjsikonet i menulinjen / ‘Indstillinger’ / ‘Privatliv og sikkerhed’ / ‘Beskyttelse og sporing’ og sæt flueben ud for ‘Altid’ under Send websteder signalet “Spor mig ikke” (“Do not track”) for at fortælle, at du ikke vil spores.
Google Chrome
Sådan fjernes eksisterende cookies:
Klik på ikonet for værktøjer øverst i menulinjen / ‘Indstillinger’ / ‘Flere værktøjer’ / ‘Ryd browserdata’ / og sæt flueben ud for ‘Tøm cache’ og ‘Slet cookies og andre sites data’ / ‘Slet browserdata’.
Sådan undgås lagring af cookies fremover:
Klik på ikonet ‘Chrome menu’ i browserens værktøjslinje / ‘Indstillinger’ / ‘Avanceret’ / ‘Beskyttelse af personlige oplysninger’ / ‘Indstillinger for indhold’ / ‘Cookies’ / deaktivér ‘Tillad, at websites gemmer og læser cookiedata’.
Derfor bruger vi cookies
Tredjeparters cookies
Vi opretter førsteparts-cookies, når du besøger vores site. Tredjeparters cookies oprettes af andre sites.
Volapyk! gør brug af tredjeparters cookies. En tredjeparts-cookie er en cookie, som installeres af andre end Volapyk!, såsom andre hjemmesider, som sørger for indhold til vores site, leverandører af nogle af vores funktioner på vores hjemmeside, eller programmer, som vi bruger til analyse.
SOCIALE MEDIER
Volapyk! er pt. ikke aktiv på de sociale medier, hvorfor du ikke vil kunne komme i forbindelse med os der.
HVOR LÆNGE GEMMER VI DINE DATA
Vi lagrer kun dine persondata, så længe de er nødvendige for at opfylde det formål, som de er indsamlet til, eller for at overholde de lovmæssige krav, f.eks. bogføringsregler.. Når det ikke længere er tilfældet, slettes informationerne automatisk.
.Du kan sende en forespørgsel, hvor du beder os om at slette bestemte informationer eller alle personlige oplysninger, som vi har om dig. Vi vil følge nævnte forespørgsel, medmindre vi er forpligtet til at lagre informationerne af lovmæssige grunde eller for at oprette, udøve eller forsvare et juridisk krav.
DINE RETTIGHEDER
Som forbruger i EU er din ret til databeskyttelse dækket af den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). Det betyder, at dine rettigheder som dataemne er de samme i alle EU-lande.
Hvis du vil udøve dine rettigheder, skal du sende os en forespørgsel vedrørende datasikkerhed via info@pyk.dk
Du kan læse mere om dine forskellige rettigheder nedenfor:
Ret til indsigt
En af dine vigtigste rettigheder er, at du kan få indsigt i de oplysninger, som vi har registreret om dig. Ønsker du indsigt, får du en kopi af dine persondata.
Ret til at blive glemt
En anden vigtig rettighed i forbindelse med dit forhold til os er, at du har ret til at blive glemt, hvilket betyder, at du kan sende os en anmodning, hvor du beder os slette de oplysninger, som vi har registreret om dig. Vi kan muligvis ikke slette alle oplysninger, da vi skal fortsætte med at opbevare bestemte oplysninger for at overholde lovkravene.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine persondata af særlige årsager. Du kan f.eks. gøre indsigelse mod behandling af dine persondata til direkte marketingformål, inklusive profilering.
Ret til berigtigelse
Hvis du mener, at de oplysninger, som vi har registreret om dig, er ukorrekte eller ufuldstændige, skal du meddele os det, så vi kan opdatere dine oplysninger.
Ret til begrænsning
Kombineret med nogle af dine andre rettigheder kan du også anmode om, at vi begrænser anvendelsen af dine persondata, dvs. i stedet for komplet sletning eller under vores evaluering af din indsigelse.
Ret til dataportabilitet
Du kan sende os en anmodning om at levere de persondata, som du har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og at overføre oplysningerne direkte til en bestemt modtager.
Klager
Hvis du vil indgive en klage om, hvordan vi behandler dine persondata, kan du altid kontakte vores kundeserviceteam. Du kan også indgive en klage til din lokale datatilsynsmyndighed.