— Om os

To mennesker Ét firma.
Komplementære greb.

VolaPyk er Lone og Poul. Vi har arbejdet hver for sig i over tre årtier. Nu arbejder vi sammen — fordi vi har set, at det virker. Den ene tegner, den anden bygger. Begge går turen med jer, indtil forandringen sidder fast.

Kunder

Private organisationer og offentlige virksomheder

Hjemsted

Østjylland

Vi ses helst

Hos jer, ved jeres egne borde

Hvorfor

Fordi strategirapporter samler støv.

Vi har begge set det samme i for mange år: planer der bliver lagt med god intention, og som derefter bliver liggende. Strategier der ikke når længere end til chefens skuffe. ESG og ISO-arbejde der bliver til excel-helvede. Visuel data der bliver til et statisk billede ingen kigger på.

VolaPyk er en overbevisning om at gøre forandringer, compliance og visualisering af data anderledes. Vi tegner kortet sammen med jer. Vi bygger redskaberne. Vi bliver til forandringen sidder fast. Hvis vi ikke gør, har vi ikke gjort vores arbejde.

Der er to klare indstillinger i vores tilgang til arbejdet.Vi siger ja til opgaver hvor vi tror, vi kan flytte noget. Vi siger nej, hvor vi ikke mener at vi kan. 

Os to

To selvstændige fagligheder under ét firma.

Stifter & partner

Lone Stensig Jakobsgaard

Strategi og forandring

Tre årtier i organisationsudvikling, strategi og forandringsledelse — både i offentlige organisationer og private virksomheder. Cand.phil i Nordisk Sprog, med speciale i Medievidenskab. Uddannet i organisationsudvikling. 

Det jeg er bedst til: at få organisationer til at arbejde i samme retning, med glade medarbejdere og håndtering af komplekse områder . Jeg bliver ved, indtil ændringen er en del af hverdagen — ikke en ny mappe på serveren.

“Hvis ikke en strategi kan forklares i en frokostpause, kan den ikke omsættes, den er den ikke færdig endnu.”

Partner

Poul Kirk Andersen

Produkt og visuel datastyring

Tre årtier i produktudvikling, datastyring og visuel arkitektur. Master i GeoInformatik, har bygget visualiseringsplatforme til mindre private virksomheder og store  offentlige organisationer.

Det jeg er bedst til: at gøre det komplicerede synligt, så hverdagen kan bruge det. Og at levere noget I rent faktisk åbner og har brug for hver dag — ikke en præsentation I aldrig får set igen.

“Data der ikke kan ses, er data der ikke kan bruges. Punktum.”

Sådan arbejder vi sammen

Den ene tegner, den anden — bygger. Vi går begge turen.

Vi har valgt det her sammen. To selvstændige fagligheder under ét firma — fordi de fleste opgaver kræver begge dele, og fordi vi er trætte af at aflevere strategi til én og dataopgaver til en anden, og så krydse fingre for at de fandt sammen bagefter.

Vi laver hjemmebane, ikke afleveringer.

Vi går ikke ud af døren før forandringen kan stå selv. Det er målet — også når det betyder at vi bliver længere end planlagt.

Vi sælger ikke ind på frygt.

Vi tror ikke på at frygt er en god strategi. Vi viser jer hvor problemet er, og I beslutter selv om vi er den rigtige til at hjælpe.

Vi siger fra når vi ikke er det rigtige match.

Hellere én ærlig samtale end et halvt års forkert samarbejde. Vi har et lille netværk af fagfolk vi anbefaler videre.

Hvad vi ikke laver

Det her er ikke os.

Det kan faktisk være nemmere at fortælle hvem man er, ved at sige hvem man ikke er. Hvis I genkender noget på listen og kommer alligevel — så er I sikre på, at vi har det samme syn på branchen.

Pitch-decks med mursten af bullet points

Vi laver hellere ét slide hvor I kan se hele billedet end femten hvor I skal gætte jer til hvordan det skal samles og prioriteres.

Uafsluttede projekter med pænere ord på

Hvis et forløb risikerer at stopper midt i opgaven, er vores aftale ikke god nok, og noget er ikke ordenligt på plads. Vi siger til, hvis mistanken om det opstår, så vi kan komme på rette kurs igen.  

Konsulent-skalaer med otte niveauer

Hos os er der to. Vi er den, og der bliver ikke videresendt spørgsmål til en seniorkonsulent.

Strategiske ord uden konkret handling bagved

“Synergi”, “agilitet”, “best-in-class”. Hvis vi siger noget i den retning, må I gerne sige det højt. Vi mente det ikke.

Det næste skridt

Skal vi tage en kaffe?

Bring den mest komplekse problemstilling I sidder med. Hvis vi ikke kan hjælpe, peger vi gerne videre. Det er gratis at finde ud af.

Scroll to Top